Åbent brev til ministeren for natur og dyrevelfærd

Kære Christian Rabjerg Madsen

Tillykke med posten som landets første minister for natur og dyrevelfærd - i en regering, der har større ambitioner end nogen anden regering, vi har haft, for at fremme netop dyrevelfærd, naturen i Danmark og en grundlæggende omstilling af landbruget. Det er ærligt talt fantastisk.

Sidste uge udtalte du til Information, at “det er en hel sektor, der skal vendes. Det er strukturelt svært, men også rigtig vigtigt”. Derfor kommer du i løbet af de næste fire år uden tvivl til at skulle have fat i alle de håndtag, du overhovedet kan finde, for at skabe den omstilling. Men ét håndtag kan vise sig mere afgørende end noget andet: Landbrugsstøtten. Den fortjener langt mere politisk opmærksomhed, end den hidtil har fået. 

Inden for det næste år skal den danske landbrugsstøtte genforhandles. Det er milliarder af kroner, der hvert år fordeles til dansk landbrug. Alligevel går pengene ikke til det landbrug, de fleste danskere ønsker sig: Et landbrug, der giver os sund mad, passer på vores natur og drikkevand og sikrer, at der er liv på landet. Det skaber en skævvridning i dansk landbrug.

Det er fjollet. Og der står da også i regeringsgrundlaget, at en mindre del af landbrugsstøtten skal anvendes som direkte hektarstøtte “og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.”

Det lyder lovende, men det kræver også, at vi sætter ind de rigtige steder.

Så her er hvor skoen helt konkret trykker i dag. Det er her, du bør tage et opgør med den nuværende landbrugsstøtte:

1. Grøn omstilling i landbruget bliver underprioriteret
Danmark ligger helt i bunden sammenlignet med de andre EU-lande, når man ser på landbrugsstøtte brugt på grønne tiltag. Samtidig er Danmarket af de lande, der har indført færrest bioordninger i EU, hvilket mindsker landbrugerens fleksibilitet til at lave grønne tiltag på sin bedrift.

2. Forsyningssikkerhed er overset
Kun 0,6% af landbrugsarealet i Danmark bliver brugt til at dyrke frugt og grønt. Det gør Danmark til et af de lande på verdensplan med den laveste grad af selvforsyning med frugt og grønt.

3. Landbrugsstøtten driver udviklingen mod færre og større landbrug
Danmark er det land i EU, der bruger allerflest penge på hektarstøtte. Vi bruger 63% på hektarstøtte, mens Tyskland på andenpladsen kun bruger 39%. Det betyder, at de største landbrug får den største check, hvilket bidrager til at vi får større og færre landbrug, og at små- og mellemstore landbrug forsvinder. Selvom nogle penge fra hektarstøtten nu omdirigeres til at finansiere ordninger under Den Grønne Trepart, skal vi stadig sikre støtte til de små- og mellemstore landbrug.

4. Generationsskifte blive besværliggjort
Danmark har som kun ét ud af to EU-lande valgt ikke officielt at implementere omfordelingsstøtten mellem landbrug. Omfordelingsstøtten indebærer en højere støttesats for de første hektar på et landbrug, hvorefter støtten procentvis falder. En sådan omfordeling ville gøre det mindre attraktivt for de store landbrug at fortsætte med at opkøbe nabojord og således blive endnu større på bekostning af de mindre landbrug. Med flere mindre landbrug ville det være mindre økonomisk tungt for nye jordbrugere at starte op, hvilket ville skabe grobund for et fornuftigt generationsskifte i landbruget.

5. Livet på landet forbigås.
Danmark er et af de lande, der bruger færrest penge på landdistriktsudvikling med kun 13% af landbrugsstøtten sammenlignet med EU-gennemsnittet på 35%. Det betyder, at færre midler bliver brugt på tiltag, som f.eks. infrastruktur og støtte til små virksomheder og lokale projekter, som kan være med til at gøre livet på landet mere attraktivt.

Danmark er det EU-land med den skæveste fordeling af landbrugsstøtten. Ingen andre medlemslande kanaliserer så stor en del til de allerstørste landbrug og så lille en del til grøn omstilling, nye landbrugere og liv på landet.

I dit interview med Information sidste uge, sagde du, at “ambitionerne er tårnhøje i forhold til klima, belastning af naboer, omstilling af erhvervet og dyrevelfærden”.
Genforhandlingen giver mulighed for en landbrugsstøtte, der belønner dem, der passer på vores drikkevand, fjorde og klima. En støtte, der sikrer en mangfoldig og robust fødevareforsyning. En støtte, der gør det muligt for nye generationer at komme ind i landbruget og for landdistrikterne at leve.

Fælles penge bør gå til fælles goder.

Afsendere af åbent brev:
Madland
Andelsgaarde
Greenpeace
Gaia
Flor
Jordvirke
Den Grønne Ungdomsbevægelse
Foreningen Regenerativt Jordbrug
Københavns Fødevarefællesskab
Frie Bønder - Levende Land