Foreningen Regenerativt Jordbrug har udviklet en model, der viser omstillingsprocessen til regenerativt jordbrug på den enkelte bedrift. Modellen er først og fremmest et værktøj for landmænd, jordbrugere og jordforvaltere, da forandringen skal ske i jordhøjde.

Rejsen mod regenerativt landbrug er ikke simpel. Det kræver mod, faglig nytænkning, motivation og opbakning. Men omstillingen er brændende nødvendig, hvis vi skal vende skuden, så landbruget kan spille en positiv rolle for vores økosystemer og lokalsamfund. Se modellen her.

En regenererende proces

Modellen illustrerer en omstillingsproces, drevet af forbedret praksis og resultater med henblik på regenerering af jord, økosystemer og lokalsamfund. Den er udviklet med udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort i Danmark og internationalt. Herunder blandt vores medlemmer og samarbejdspartnere. Modellen skal give incitament og faglig retning, samt vise, hvilke tiltag, der skal understøttes for at styrke regenerativt landbrug.

Landmandens regenerative rejse

Modellen beskriver vejen til et regenerativt landbrug ved hjælp af en trappe med 5 eller flere trin. Trappen illustrerer, at det er en fortløbende proces, der kræver incitament for at nå videre fra trin til trin. Trinene deler sig i tre faser: Motivation, omlægning og regenerering.

Erfaring viser os, at nysgerrighed og vilje til forandring er katalysatorer for regenerativ omstilling. Derfor er motivation afgørende for den regenerative rejse. Med motivationen som afsæt, starter en omlægningsperiode, hvor landmanden planlægger og øver sig, samt udfaser stoffer, der er skadelige for jordens biologi og vores vandmiljø. Og endelig følger en regenererende proces, hvor der fortløbende implementeres flere og flere regenerative tiltag, og hvor kompleksiteten øges.

Den regenererende proces handler ikke kun om at indfase og udfase praksisser. Det er vigtigt med motivation og nysgerrighed. Nysgerrighed på, hvordan biologiske systemer spiller sammen og på konsekvenserne af vores handlinger. Motivation til at omstille og reflektere. For hvert trin er der nye erkendelser, udfordringer og tiltag. Processen på hvert trin kan inddeles i:
- Mål og observer
- Indfase og udfase
- Forstå, beslut, genbesøg
På trin 1 og 2 er det vigtigt at forberede sine jorde og implementere de lavthængende frugter.
Det er tid til observation og kortlægning af bedriftens tilstand og regenererende potentialer, samt sammenhæng med økosystemer og lokalsamfund. Og det er tid til at lave planer for den regenererende proces.
Det er også tid at øve sig på ny infrastruktur og nye praksisser, ligesom det er tid at udfase input, der er skadelige for den mikrobiologiske motor i jorden.
På trin 3 og frem er der indfaset praksisser, der understøtter jordens mikrobiologi, forbedrer jordstrukturen og næringskredsløb.
For at sikre en kontinuerlig regenerering af dyrkningssystemerne, og en øget kompleksitet, laves der fortløbende tiltag med de regenerative principper som pejlemærke og med blik for de løbende resultater. Afhængig af bedriftens kontekst kan det eksempelvis være artsdiversitet, mikrobiel podning, begrænsning af jordforstyrrelse, drøvtyggere i rotationsgræsning, plantning af flerårige afgrøder, skovlandbrug m.v.
Målet er at genopbygge økosystemtjenester: Vand- og næringskredsløb, levesteder og landskaber, vende tab af biodiversitet, reducere drivhusgasudledning, øge kulstofbinding. Samt, at sikre recirkulering af ressourcer og et minimum af input. Det er endvidere målet at tage socialt ansvar via ex. ordentlige arbejdsforhold og genopbygning af lokalsamfund.

Genstart den mikrobiologiske motor

At regenerere vores dyrkningssystemer betyder på den store skala: At genopbygge de naturlige funktioner i økosystemerne. Det centrale omdrejningspunkt er jord. Vi skal regenerere den mikrobiologiske motor, samt de naturlige vand- og næringskredsløb i jorden.

Motoren kan regenereres – genstartes – gennem en bred vifte af tiltag baseret på de regenerative principper: Jorddække med kontinuerligt og artsrigt grønt, mindst mulig forstyrrelse af jorden, understøttelse af det mikrobielle jordliv, integration af husdyr i dyrkningssystemerne og recirkulering af ressourcer.

De regenerative principper er pejlemærker

Principperne i sig selv er ikke mål, men derimod pejlemærker, der giver retning for, hvilke tiltag vi skal tage for at genopbygge økosystemernes evne til at opveje ubalancer og dermed reducere landmandens input. I hvilken grad de enkelte tiltag kan og skal implementeres afgøres af bedriftens kontekst; hvad dyrkes der, hvad er jordbundsforholdene, landskabets potentialer, synergier med omgivelserne, landmandens trivsel, økonomiske muligheder, infrastruktur osv.

Omstillingsprocessen kræver derfor kontinuerlig refleksion over egen praksis. Det er afgørende fortløbende at forstå, beslutte og genbesøge – med bedrift, økosystemer, arbejdsforhold og lokalsamfund for øje.

Derved adskiller den regenerative omstillingsproces sig fra klassiske certificeringssystemer, hvor landbrugspraksis skal nå et vist niveau, men derefter ikke skaber incitament til udvikling. Modellen viser, at trappen udvides, så vi forstår mere og kompleksiteten stiger over tid. Det kræver faglig udvikling og vidensdeling. For at sikre, at dyrkningssystemerne rent faktisk er i en regenererende proces, er det afgørende, at vi kan måle og observere forbedringer fra trin til trin.

Der er allerede gode erfaringer med regenerativ dyrkning, men det er også et felt under udvikling. Det er vigtigt, at modellen kan rumme dette. Det er eksempelvis stadig under udvikling, hvilke parametre og indsatser, der er meningsfulde at måle på, for at vise regenererende forandringer.
Kendte målbare parametre:
- Jordstruktur
- Kulstofindhold i jorden
- Mikrobiologi
- Vandtilbageholdelse og vandinfiltration
- Afgrøde diversitet
- Biodiversitet
- Biomasse / levende jorddække
Eksempler på procentvis indfasning af praksisser:
- Begrænset jordbearbejdning, % af samlet areal
- Integration af husdyr, % af samlet areal
- Flerårige afgrøder, % af samlet areal
- Allédyrkning med trærækker, % af samlet areal
- Levende jorddække, % af samlet areal

Alle kan være med

Alle landmænd kan være med. Både økologer, konventionelle og de der dyrker Conservation Agriculture (CA). Den danske økologimærkning er et godt skridt på vejen mod regenerativ dyrkning, men skal ikke være et adgangskrav. Omstillingen kræver flere indsatser for jordens biologi og de lokale økosystemer, end det vi ser i landbruget i dag.

Model med eksempler på regenererende praksisser.

Vær med til at understøtte den regenerative omstilling

Det er vigtigt at understrege, at ansvaret og risikoen for omstillingen ikke må ligge på landmanden alene. Lige nu er både unge og erfarne kræfter i gang med at udvikle regenerativ dyrkning på dansk jord. Der er håb og drivkraft, men vi skal have langt flere med, hvis det for alvor skal batte.

Det kræver strukturelle ændringer. Der er behov for økonomiske incitament, som aktivitetsbaseret støtte, samt investeringer og forsikringer fra banker, aftagere og følgeerhverv. Der er behov for uddannelse, faglig input og støtte til udvikling. Ligesom der er brug for politisk og folkelig støtte til omstillingen.

Modellen er – ligesom den regenererende omstillingsproces – under fortsat udvikling. Input modtages gerne på regenerativ@regenerativ.dk

Landmandens vej til et regenerativt landbrug