Vores arbejdsgrupper bidrager løbende til projekter, der styrker grønne fællesskaber, relationen til jorden og praksisnære regenerative løsninger i landbruget.
Se hvad der udfolder sig:

  • Fællesgrønt og fællesskab

    Vi arbejder for at styrke den danske CSA-bevægelse.

    Er du producent og vil du i gang med en fællesskabsbaseret afsætningsmodel så har vi samlet en række artikler, videoer og podcast du kan gå ombord i. Du finder også vores håndbog for opstart af CSA på siden.

    Bliv klogere på fællesskabsbaseret jordbrug her

  • Vi styrker og dyrker jordforbindelsen

    Gennem et partnerskab mellem Foreningen Regenerativt Jordbrug, Den Regenerative Jordbrugsskole og Hotel- og Restaurantskolens plantebaserede maduddannelse, Grøn Madhåndværker, udvikles undervisning, der forbinder marken direkte med det professionelle køkken.

    Projektet forener kommende jordbrugere og madprofessionelle. Det styrker samarbejdet om dansk produceret råvarer, og skaber en forandring på både tallerkenen og i det danske landskab.

    Mere information om projektet

  • Jordvirke

    I Jordvirke skubbes der på den politiske dagsorden, mens vi forener og styrker den nye generation af regenerative og økologiske jordbrugere for et landbrug, der genopbygger jorden og respekterer planetens grænser.

    Læs mere

  • Bynære, regenerative landbrug

    I samarbejde med Roskilde Universitet, er vi en del af et tre-årigt forskningsprojekt, TRANS Lighthouses, der skal fremme naturbaserede løsninger og kommunal understøttelse af regenerative bynære landbrug. Vores del af EU-projektet består i et laboratorium for udvikling og fremme af regenerativ praksis i Danmark.

    Læs mere

  • Refarm

    ReFarm omsætter den nyeste viden om naturbaserede løsninger i landbrugets klimatilpasning til et praktisk anvendeligt redskab.
    Sammen med eksperter og landmænd på tværs af Europa udvikler vi innovative beslutningsredskaber og læringsaktiviteter der skal bruges til at finde de bedriftsrelevante løsninger til at skabe et modstandsdygtigt landbrug. Dette bliver testet af på demonstrationsgårde på tværs af partnerlandene.

    Læs mere

 Sådan kan du være med

Foreningen Regenerativt Jordbrug har forskellige initiativer som f.x. erfagrupper og medlemskaber, som har til formål at medlemmer kan dele og tilegne sig viden, og forhåbentligt styrke fællesskabet mellem vores medlemmer:

Udover at arbejde på vores egne projekter, så er vi også en del af Madkulturens Forum for dansk frugt og grønt 2026, vi er medlem af EARA - The European Alliance for Regenerative Agriculture og vi er med i Partnerskabet for regenerativt landbrug af Tænketanken Frej.

Andre steder vi engagerer os